Version 1.0 · webudgave

SJ49 Familiehåndbog

Sådan gør vi i vores familie

Vi vil skabe et hjem, der fungerer godt for alle, der bor i det. Håndbogen samler det, vi er enige om: hvordan vi taler til hinanden, hvad vi forventer af hinanden, og hvordan hverdagen hænger sammen.

Håndbogen skal give:

  • tydelige forventninger
  • ro og forudsigelighed
  • ansvar efter alder
  • respektfuld omgang
  • gode vaner
  • selvstændighed
  • dannelse og ordentlighed
  • færre daglige diskussioner om, hvad man "må"

Reglerne er ikke lavet for at gøre hjemmet surt eller kontrolleret. De er lavet for at gøre det nemmere at være familie.

Frihed følger ansvar.

Man gør det rigtige, også når ingen kigger.

Familien er et hold.

Vis for

Del 1

Grundlaget

Det her er fundamentet. Alt andet i håndbogen bygger på de her kapitler, og hvis to regler ser ud til at være i konflikt, er det grundlaget, der gælder.

1.1 Familiens grundlov

De vigtigste principper

  1. Vi taler ordentligt til hinanden.
  2. Vi behandler andre, som vi selv ønsker at blive behandlet.
  3. Vi siger sandheden.
  4. Vi tager ansvar for vores egne handlinger.
  5. Vi holder vores aftaler.
  6. Vi hjælper hinanden.
  7. Vi passer på vores ting og vores hjem.
  8. Vi rydder op efter os selv.
  9. Vi gør os umage.
  10. Vi giver ikke op, bare fordi noget er svært.
  11. Vi respekterer både børn og voksne.
  12. Vi viser taknemmelighed.
  13. Vi siger tak, undskyld og vær så god.
  14. Vi hilser på mennesker og anerkender dem, når vi møder dem.
  15. Vi tager hensyn til andre.
  16. Vi forsøger først selv, før vi beder andre om hjælp.
  17. Man må gerne lave fejl. Man skal tage ansvar for dem.
  18. Man må gerne være uenig. Man må ikke være respektløs.
  19. Ingen i familien skal være bange for at fortælle sandheden.
  20. Når man har gjort noget forkert, hjælper man med at gøre det godt igen.

Familiens overordnede regel

I vores familie spørger man ikke først: "Hvad kan jeg slippe afsted med?" Man spørger: "Hvad er det rigtige at gøre?"

#1.1
1.2 Regler, guidelines og værdier Der er forskel på tre ting:

Der er forskel på tre ting:

Regler

Noget man skal eller ikke må. Regler kan have konkrete konsekvenser ved brud.

Guidelines

En forventning til god opførsel. Der kan være undtagelser, men udgangspunktet gælder.

Værdier

Det, vi forsøger at udvikle som mennesker. Værdier skal ikke bare efterleves, men gradvist blive en del af ens karakter.

#1.2
1.3 Fortolkning og smuthuller Dette kapitel er nødvendigt.

Dette kapitel er nødvendigt.

Formålet med reglen er afgørende

Regler skal fortolkes efter deres almindelige mening og formål og ikke efter den mest kreative fortolkning, der kan bruges til at omgå dem.

Hvis en regel tydeligt forsøger at regulere en bestemt adfærd, er det ikke tilladt at omgå reglen ved at finde et teknisk hul i formuleringen.

"Det stod der ikke"

At noget ikke er nævnt specifikt betyder ikke automatisk, at det er tilladt.

Der gælder følgende prioritet:

  1. Familiens grundlov.
  2. Formålet med den konkrete regel.
  3. Den konkrete regel.
  4. Almindelig sund fornuft.
  5. Aftaler med forældrene.

Hvis noget strider mod formålet med en regel eller familiens værdier, kan det være uacceptabelt, selv om det ikke er nævnt ordret.

Kreativ regelteknik

Eksempler:

"Der stod slik, men ikke chokolade." Chokolade er omfattet af reglen, hvis formålet er at begrænse slik.

"Jeg afleverede telefonen, men brugte iPad." Hvis formålet er skærmfri tid, er iPad også omfattet.

"Du sagde, at jeg skulle rydde mit værelse, men ikke skrivebordet." Skrivebordet er en del af værelset.

"Du sagde ikke, at jeg skulle spørge." Hvis situationen efter almindelig sund fornuft kræver tilladelse, skal man spørge.

Når reglerne ikke dækker situationen

Når noget ikke står i håndbogen:

  1. Brug familiens værdier.
  2. Brug sund fornuft.
  3. Tænk på konsekvenserne.
  4. Spørg en voksen, hvis du er i tvivl.

En situation bliver ikke automatisk tilladt, fordi den ikke står i dokumentet.

Hvis man er i tvivl

Er du i tvivl, så spørg.

Man må ikke bruge usikkerhed som begrundelse for at vælge den løsning, der giver mest frihed eller færrest pligter.

Den ultimative smuthulsregel

Ingen må bruge en sproglig detalje, en teknisk formalitet eller en ufuldstændig formulering til bevidst at omgå en regel, hvis man med rimelighed forstod, hvad reglen var ment til at regulere.

#1.3
1.4 Forældrenes ansvar Forældrene har det overordnede ansvar for familiens trivsel og regler.

Forældrene har det overordnede ansvar for familiens trivsel og regler.

Forældrene skal:

  • være tydelige
  • være konsekvente
  • så vidt muligt være enige
  • forklare regler, når det er relevant
  • undgå unødvendige regler
  • tilpasse forventninger efter alder
  • indrømme egne fejl
  • ikke kræve noget af børnene, som de selv konsekvent nægter at gøre
  • håndhæve regler uden unødvendigt drama
  • skelne mellem ulydighed, glemsomhed, fejl og reel dårlig opførsel

Forældrene skal ikke diskutere alle regler i situationen

Et barn må gerne spørge hvorfor.

Et barn kan også være uenig.

Men:

Uenighed giver ikke ret til at ignorere en besked.

Hvis der er behov for en længere diskussion, tages den senere.

#1.4
1.5 Tillid Tillid er noget, man opbygger gennem handling.

Tillid er noget, man opbygger gennem handling.

Hvis et barn:

  • holder aftaler
  • fortæller sandheden
  • tager ansvar
  • passer sine pligter
  • træffer gode valg

får barnet gradvist mere frihed.

Hvis tillid misbruges, kan friheden midlertidigt reduceres.

Mere ansvar giver mere frihed. Mere frihed kræver mere ansvar.

#1.5
1.6 Konsekvenser Konsekvenser skal være:

Konsekvenser skal være:

  • tydelige
  • proportionale
  • forudsigelige
  • alderssvarende
  • så vidt muligt relateret til handlingen

Eksempler

Rod: Man rydder op.

Ødelagt ting: Man hjælper med at reparere eller erstatte.

Manglende ansvar: Man må færdiggøre opgaven før næste privilegium.

Misbrug af skærm: Skærmprivilegiet kan reduceres.

Løgn: Tillid skal genopbygges.

Respektløs opførsel: Samtalen stoppes, og man prøver igen ordentligt.

Målet er læring og ansvar, ikke ydmygelse.

#1.6
Del 2

Sådan er vi sammen

Hvordan vi taler til hinanden, hvordan vi håndterer uenighed, og hvad vi gør, når noget går galt.

2.1 Respekt og omgangstone
  1. Vi råber som udgangspunkt ikke ad hinanden.
  2. Vi taler ikke ned til hinanden.
  3. Vi bruger ikke øgenavne eller fornærmelser.
  4. Vi afbryder ikke bevidst andre.
  5. Vi lytter, når andre taler.
  6. Vi siger "tak", når nogen hjælper os.
  7. Vi siger "undskyld", når vi har gjort noget forkert.
  8. Vi siger "vær så god".
  9. Vi hilser på gæster.
  10. Vi siger farvel, når gæster går.
  11. Vi taler ordentligt til au pairen.
  12. Vi taler ordentligt til lærere, pædagoger og andre voksne.
  13. Vi taler ordentligt til søskende, også når vi er irriterede.
  14. Sarkasme må ikke bruges til at ydmyge andre.
  15. Man må gerne være sur. Man må ikke bruge sin vrede som undskyldning for at være ondskabsfuld.
#2.1
2.2 Ærlighed, løgn og fortielser Ærlighed er en grundværdi.

Ærlighed er en grundværdi.

Vi fortæller sandheden

Det gælder også, når sandheden betyder:

  • skældud
  • en konsekvens
  • at noget bliver repareret
  • at man må indrømme en fejl

Det er bedre at fortælle sandheden med det samme

Hvis et barn selv kommer og fortæller om noget forkert, skal det som udgangspunkt tælle positivt i håndteringen.

Det betyder ikke, at handlingen er uden konsekvens.

Men det betyder, at ærligheden skal belønnes med tillid.

Løgn gør situationen værre

Hvis man først gør noget forkert og derefter lyver om det, håndteres både den oprindelige handling og løgnen.

Fortielse

Bevidst at undlade en væsentlig oplysning for at få en voksen til at træffe en anden beslutning betragtes som en form for uærlighed.

#2.2
2.3 Søskende Søskende må gerne:

Søskende må gerne:

  • være uenige
  • blive irriterede
  • have forskellige meninger
  • ønske privatliv
  • have forskellige interesser

Søskende må ikke:

  • slå
  • sparke
  • true
  • ydmyge
  • bevidst ødelægge hinandens ting
  • bruge hemmeligheder som våben
  • lyve om hinanden for at skabe problemer
  • tage hinandens ting uden tilladelse

Konflikter skal så vidt muligt løses uden konstant voksenindblanding.

#2.3
2.4 Konflikter Når der opstår konflikt:

Når der opstår konflikt:

  1. Stop.
  2. Fald ned.
  3. Fortæl hvad der skete.
  4. Lyt til den anden.
  5. Tag ansvar for din egen del.
  6. Find en løsning.
  7. Sig undskyld, hvis det er relevant.
  8. Gør skaden god igen.

Forældre kan hjælpe, men skal ikke nødvendigvis afgøre enhver konflikt.

#2.4
2.5 Når børnene tester grænser Det er normalt, at børn afprøver regler.

Det er normalt, at børn afprøver regler.

Det skal ikke automatisk tolkes som ond vilje.

Forældrene bør skelne mellem:

  • barnet forstod ikke reglen
  • barnet glemte reglen
  • barnet kunne ikke overskue konsekvensen
  • barnet testede grænsen
  • barnet forsøgte bevidst at omgå reglen
  • barnet løj efterfølgende

Reaktionen bør passe til situationen.

#2.5
2.6 Når et barn argumenterer Børn må gerne argumentere.

Børn må gerne argumentere.

Faktisk skal de lære at argumentere godt.

Men der er forskel på:

At argumentere: "Jeg synes, reglen burde være anderledes, fordi..."

og

At forhandle i det uendelige: "Men hvorfor? Men hvad hvis? Men du sagde jo? Men teknisk set..."

Hvis beslutningen er truffet:

"Jeg har hørt dit argument. Beslutningen er stadig den samme."

#2.6
2.7 Privatliv Jo ældre barnet er, desto større er retten til privatliv.

Jo ældre barnet er, desto større er retten til privatliv.

Men:

Privatliv er ikke det samme som hemmelighedskræmmeri.

Forældre har fortsat et ansvar for sikkerhed og trivsel.

Den 15-årige skal gradvist have mere selvstændighed og mere privatliv, samtidig med at der fortsat er klare rammer.

#2.7
2.8 Au pair Au pairen er en del af familiens hverdag og skal behandles med respekt.

Au pairen er en del af familiens hverdag og skal behandles med respekt.

Børnene:

  • taler ordentligt til au pairen
  • siger tak for hjælpen
  • følger au pairens rimelige beskeder inden for au pairens ansvarsområde
  • rydder op efter sig selv
  • forventer ikke, at au pairen rydder børnenes personlige rod op
  • bruger ikke au pairens hjælpsomhed til at slippe for egne pligter
  • behandler au pairen som et menneske og ikke som hushjælp på kommando

Forældrene skal samtidig sikre, at au pairens ansvar og beføjelser er tydelige.

#2.8
2.9 Familieliv Familien er et hold.

Familien er et hold.

Det betyder:

  • Vi hjælper hinanden.
  • Vi fejrer hinandens succeser.
  • Vi støtter hinanden, når noget er svært.
  • Vi passer på hinanden.
  • Vi prioriterer tid sammen.
  • Vi forsøger at spise sammen, når hverdagen tillader det.
  • Vi hjælper også, når det ikke lige er vores tur.
#2.9
Del 3

Hverdagen

Rutinerne fra morgen til aften. Målet er, at hverdagen kører uden konstant voksenstyring.

3.1 Morgenrutinen Målet er, at morgenen ikke kræver konstant voksenstyring.

Målet er, at morgenen ikke kræver konstant voksenstyring.

Skolebørn

Som udgangspunkt:

  1. Stå op, når vækkeuret ringer.
  2. Slå alarmen fra.
  3. Kom ud af sengen.
  4. Tag tøj på.
  5. Red seng.
  6. Ordn personlig hygiejne.
  7. Spis morgenmad.
  8. Ryd efter dig.
  9. Kontrollér taske og nødvendige ting.
  10. Vær klar til aftalt afgangstid.

Vigtige principper

  • Man forventer ikke, at mor eller far gentager den samme besked mange gange.
  • Hvis man mangler noget, skal man så vidt muligt opdage det aftenen før.
  • Man starter ikke større projekter lige før afgang.
  • Man kommer til tiden.
#3.1
3.2 Efter skole Når man kommer hjem:

Når man kommer hjem:

  • Sko og overtøj sættes på plads.
  • Taske sættes det aftalte sted.
  • Madkasse og drikkedunk håndteres efter familiens rutine.
  • Man rydder op efter sig selv.
  • Man fortæller forældrene om væsentlige beskeder fra skole eller institution.
  • Man tager ansvar for lektier og aftaler.
  • Man kan naturligvis slappe af og være barn, men først skal de nødvendige ting håndteres.
#3.2
3.3 Aftenrutine og sengetid Målet er, at alle får nok søvn, og at aftenen slutter roligt.

Målet er, at alle får nok søvn, og at aftenen slutter roligt.

Aftenrutinen

  1. Ryd op efter dagens aktiviteter.
  2. Pak taske og find tøj til i morgen.
  3. Skærme afleveres til aftalt tid.
  4. Bad efter behov, tandbørstning og nattøj.
  5. Ro på værelset til aftalt sengetid.

Sengetider

Sengetiderne afhænger af alder og af, om det er hverdag eller weekend.

Alder Hverdag Weekend og ferie Skærme afleveres
3 år aftales aftales ingen skærm på værelset
10 år aftales aftales aftales
15 år aftales aftales aftales

Sengetid betyder ro på værelset. Man må gerne læse.

Sygdom

  • Er man syg, bliver man hjemme og holder sig i ro. Sygedage er ikke skærmdage.
  • Man siger det til en voksen om morgenen, ikke først når bussen er kørt.
  • Forældrene giver skolen og eventuelle aftaler besked.
#3.3
3.4 Aftensmad og måltider
  1. Man kommer til måltidet til tiden.
  2. Man vasker hænder før måltidet, når det er relevant.
  3. Man sætter sig ordentligt ved bordet.
  4. Telefoner og andre distraherende enheder er væk, medmindre andet er aftalt.
  5. Man siger tak for mad.
  6. Man taler ordentligt.
  7. Man giver andre mulighed for at tale.
  8. Man kommenterer ikke nedladende på andres mad.
  9. Man forsøger som udgangspunkt at smage på maden.
  10. Man må gerne have præferencer og sige fra på en ordentlig måde.
  11. Man tager en rimelig portion.
  12. Man rydder sin egen plads.
  13. Man hjælper efter måltidet efter alder og ansvar.
#3.4
3.5 Køkkenet Som udgangspunkt gælder:

Som udgangspunkt gælder:

Den, der bruger køkkenet, efterlader det mindst lige så ordentligt, som det var.

  • Ting sættes tilbage.
  • Emballage smides ud.
  • Service sættes i opvaskemaskinen.
  • Spild tørres op.
  • Mad sættes tilbage på plads.
  • Skabe og skuffer lukkes.
  • Man bruger ikke hele køkkenet som mellemstation for sine ting.
#3.5
3.6 Fællesarealer og orden Fællesarealer er alles ansvar.

Fællesarealer er alles ansvar.

Et ordentligt hjem opstår ikke af sig selv.

Derfor:

  • Ting har en plads.
  • Ting sættes på plads efter brug.
  • Rod håndteres løbende.
  • Man venter ikke på, at en voksen kommer og rydder op.
  • Man hjælper med fælles oprydning.

Man efterlader ikke:

  • tøj
  • sko
  • tasker
  • legetøj
  • service
  • glas
  • papir
  • emballage
  • skolegrej
  • elektronik
  • personlige projekter

rundt omkring i huset.

Hvis man ser noget, der ligger forkert, må man gerne flytte det på plads, også selv om man ikke selv har lagt det der.

"Det er ikke mit rod" er ikke en tilstrækkelig grund til at lade det ligge.

#3.6
3.7 Egne værelser Hvert barn har et alderssvarende ansvar for sit eget værelse.

Hvert barn har et alderssvarende ansvar for sit eget værelse.

Minimum

  • Seng redes.
  • Beskidt tøj lægges i vasketøjskurv.
  • Rent tøj lægges på plads.
  • Service bringes tilbage til køkkenet.
  • Affald smides ud.
  • Gulv holdes ryddeligt.
  • Ting har en plads.

Forældrene kan naturligvis hjælpe efter alder og behov.

#3.7
3.8 Tøj og vasketøj Børnene skal gradvist lære selv at kunne håndtere eget tøj.
  1. Beskidt tøj lægges i vasketøjskurven.
  2. Tøj smides ikke på gulvet med vilje.
  3. Rent tøj lægges på plads.
  4. Man forventer ikke, at andre finder tøj, man selv har smidt væk.
  5. Hvis noget mangler, fortæller man det i god tid.
  6. Man tager hensyn til familiens vasketøjsrutine.

Børnene skal gradvist lære selv at kunne håndtere eget tøj.

#3.8
3.9 Personlig hygiejne og fremtoning Forventninger tilpasses alder.

Forventninger tilpasses alder.

Som udgangspunkt:

  • bad efter behov
  • børst tænder morgen og aften
  • rent tøj
  • hår holdes rent og ordentligt
  • hænder vaskes på relevante tidspunkter
  • negle holdes rene
  • man møder andre mennesker velsoigneret

Formålet er ikke perfektion, men selvrespekt og hensyn til andre.

#3.9
3.10 Tid og punktlighed At komme til tiden er en del af at vise respekt.

At komme til tiden er en del af at vise respekt.

  1. Man kender sine aftaler.
  2. Man gør sig klar i god tid.
  3. Man siger til, hvis man bliver forsinket.
  4. Man forventer ikke, at andre konstant minder én om tiden.
  5. Man respekterer familiens fælles tidsplan.

At færdes alene

Jo ældre man er, jo længere må man gå på egen hånd. Til gengæld gælder:

  • Forældrene ved altid, hvor man er, og hvem man er sammen med.
  • Man giver besked, hvis planen ændrer sig.
  • Man er hjemme til aftalt tid. Bliver man forsinket, ringer eller skriver man, før tiden er overskredet.
  • Man svarer, når forældrene ringer.
Alder Må færdes alene Hjemme senest (hverdag) Hjemme senest (weekend)
10 år aftales aftales aftales
15 år aftales aftales aftales
#3.10
3.11 Ugentlig familierytme Kig på den kommende uge:

Søndag

Kig på den kommende uge:

  • skolearrangementer
  • arbejde
  • fritidsaktiviteter
  • transport
  • særlige aftaler
  • praktiske behov

Dagligt

  • morgenrutine
  • skole/institution
  • eftermiddag
  • lektier/ansvar
  • aftensmad
  • oprydning
  • aftenrutine

Ugentligt

  • større oprydning
  • værelser
  • vasketøj
  • planlægning
  • eventuelt familiemøde
#3.11
3.12 Familiemødet Et familiemøde kan afholdes én gang om ugen eller efter behov.

Et familiemøde kan afholdes én gang om ugen eller efter behov.

Mulige punkter:

  1. Hvad gik godt?
  2. Hvad var svært?
  3. Er der noget, vi skal hjælpe hinanden med?
  4. Hvad sker der i næste uge?
  5. Er der nogen regler, der er uklare?
  6. Er der noget, der bør ændres?

Alle må tale.

Men forældrene har det endelige ansvar.

#3.12
3.13 Familieaftaler Familien kan lave midlertidige eller permanente aftaler om:

Familien kan lave midlertidige eller permanente aftaler om:

  • ferie
  • weekender
  • gæster
  • særlige arrangementer
  • skærm
  • sengetider
  • sygdom
  • skole
  • transport
  • praktiske forhold

Aftaler gælder på lige fod med regler, så længe de er tydeligt kommunikeret.

#3.13
Del 4

Ansvar efter alder

Forældrene hjælper børnene med at lære at gøre tingene selv, ikke med at slippe for at lære dem.

Regler håndhæves ikke identisk for alle børn. Ansvaret vokser med alderen.

4.1 Ansvar og selvstændighed Hvis et barn kan gøre noget selv på en rimelig måde, bør barnet som udgangspunkt gøre det selv.

Hvis et barn kan gøre noget selv på en rimelig måde, bør barnet som udgangspunkt gøre det selv.

Det betyder ikke, at man aldrig hjælper.

Det betyder, at hjælp ikke automatisk overtager barnets ansvar.

Den voksne kan kontrollere, men skal ikke nødvendigvis udføre opgaven.

#4.1
4.2 3 år En 3-årig kan ikke have voksent ansvar, men kan lære ansvar gennem små opgaver. 3 år

En 3-årig kan ikke have voksent ansvar, men kan lære ansvar gennem små opgaver.

"Jeg kan selv" skal støttes, ikke afløses.

Fokus

  • rutiner
  • tryghed
  • høflighed
  • små opgaver
  • oprydning
  • begyndende selvstændighed

Dagligt

  • legetøj på plads
  • sko på plads
  • tøj i kurv
  • hjælpe ved bordet

Kan også hjælpe med

  • hjælpe med at dække bord
  • bære små ting
  • rydde sin egen plads
  • simple oprydningsopgaver
#4.2
4.3 10 år En 10-årig kan normalt have reelt ansvar. 10 år

En 10-årig kan normalt have reelt ansvar.

Fokus

  • ansvar
  • pligter
  • selvstændighed
  • skoleansvar
  • selvkontrol
  • respekt
  • forståelse af konsekvenser

Dagligt

  • eget værelse
  • skolegrej og egen taske
  • borddækning
  • oprydning
  • mindre køkkenopgaver
  • egne ting

Reelt ansvar for

  • eget tøj i rimeligt omfang
  • opvaskemaskine
  • affald
  • mindre huslige opgaver
  • at huske egne aftaler
  • skolearbejde
#4.3
4.4 15 år En 15-årig skal gradvist kunne fungere som et næsten selvstændigt medlem af husholdningen. 15 år

En 15-årig skal gradvist kunne fungere som et næsten selvstændigt medlem af husholdningen.

Målet er ikke at have en gratis hushjælp. Målet er at opdrage et menneske, der kan klare sig selv.

Fokus

  • selvstændighed
  • dømmekraft
  • ansvar
  • økonomi
  • sociale relationer
  • digital adfærd
  • forberedelse til voksenlivet

Dagligt

  • eget værelse
  • eget tøj
  • skoleansvar
  • køkkenopgaver
  • oprydning
  • praktiske familieopgaver
  • egne aftaler

Fuldt ansvar for

  • personlig hygiejne
  • opvask
  • simple måltider
  • hjælp til familien
  • egne ejendele
  • fornuftig planlægning
#4.4
4.5 Skole og uddannelse 10 år15 år
  1. Skolen tages alvorligt.
  2. Man møder forberedt.
  3. Man afleverer til tiden.
  4. Man gør sig umage.
  5. Man fortæller forældrene, hvis noget er svært.
  6. Man beder om hjælp, før et problem vokser sig stort.
  7. Man skyder ikke skylden på andre for egne manglende forberedelser.
  8. Karakterer er ikke det eneste mål. Arbejdsindsats, ansvarlighed og udvikling er også vigtigt.
  9. Fejl er en del af læring.
  10. Man giver ikke op, bare fordi noget er svært.
#4.5
4.6 Økonomi og lommepenge Børn skal gradvist lære: 10 år15 år

Børn skal gradvist lære:

  • penge er begrænsede
  • ønsker og behov er forskellige
  • man kan spare op
  • man kan prioritere
  • man passer på sine ting
  • man forventer ikke automatisk at få det, man ønsker sig
  • arbejde og ansvar hænger sammen med frihed

Lommepenge og ekstra betaling holdes adskilt:

Almindelige familiære pligter: forventes som medlem af familien.

Ekstraordinære opgaver: kan eventuelt honoreres.

Alder Lommepenge Udbetales
10 år aftales aftales
15 år aftales aftales
#4.6
4.7 Ting og ejendele
  1. Man passer på familiens ting.
  2. Man spørger, før man låner andres ting.
  3. Man afleverer lånte ting tilbage.
  4. Man fortæller straks, hvis man ødelægger noget.
  5. Man forsøger ikke at skjule skader.
  6. Bevidst eller groft uforsvarligt ødelagte ting kan medføre, at barnet bidrager til reparation eller erstatning på en alderssvarende måde.
#4.7
Del 5

Skærm og det digitale

Skærm er en del af hverdagen, men den skal have sin plads og ikke tage andres.

5.1 Skærme og elektronik Reglerne gælder telefon, tablet, computer, gaming, TV, sociale medier og internet. 10 år15 år

Reglerne gælder telefon, tablet, computer, gaming, TV, sociale medier og internet.

Grundprincipper

  1. Skærm er et privilegium, ikke en menneskeret.
  2. Skærm må ikke fortrænge søvn, skole, pligter, motion eller familieliv.
  3. Aftalte tidsbegrænsninger overholdes.
  4. Man afleverer enheden, når tiden er gået.
  5. Man må ikke skjule ekstra skærmbrug.
  6. Man må ikke bruge andre enheder for at omgå en skærmbegrænsning.
  7. Man downloader eller installerer ikke noget uden tilladelse, når reglerne kræver det.
  8. Privatliv respekteres, men forældrene har et ansvar for børnenes sikkerhed.

Skærmtid

Skærmtid er tid efter pligter, ikke i stedet for dem.

Alder Hverdag Weekend og ferie Skærmfri
3 år aftales aftales ved måltider og på værelset
10 år aftales aftales ved måltider, efter aftalt aflevering
15 år aftales aftales ved måltider, efter aftalt aflevering
#5.1
5.2 Sociale medier Særligt for den 15-årige: 15 år

Særligt for den 15-årige:

  • Man skriver ikke ting online, som man ikke ville kunne sige ansigt til ansigt.
  • Man deler ikke private billeder af andre uden tilladelse.
  • Man deltager ikke i mobning.
  • Man sender ikke billeder videre, fordi "alle andre gør det".
  • Man beskytter egne personlige oplysninger.
  • Man tænker over, at internettet husker.
  • Man fortæller en voksen, hvis noget online bliver alvorligt, truende eller ubehageligt.
#5.2
Del 6

Gæster og verden udenfor

Hvordan vi opfører os, når vi har gæster, og når vi selv er gæster.

6.1 Venner og gæster Gæster er velkomne. Børnene skal lære at være gode værter.

Gæster er velkomne. Børnene skal lære at være gode værter.

Når man har en ven med hjem:

  • Man tager imod gæsten ordentligt og hilser.
  • Man præsenterer gæsten for familien.
  • Man sørger for, at gæsten føler sig velkommen, og taler med gæsten.
  • Man tilbyder hjælp og hjælper med praktiske ting.
  • Man behandler gæsten respektfuldt.
  • Man tager ansvar for gæstens opførsel i rimeligt omfang.
  • Man respekterer husets regler, også når venner er til stede.
  • Man rydder op efter besøget.
  • Man siger ordentligt farvel.

Børn må ikke bruge venner som argument for at omgå familiens regler.

#6.1
6.2 Når man er gæst hos andre Når børnene er gæster:

Når børnene er gæster:

  • Man hilser.
  • Man siger tak.
  • Man spørger, før man tager noget.
  • Man passer på andres ting.
  • Man rydder op efter sig.
  • Man følger husets regler.
  • Man taler ordentligt.
  • Man siger tak for besøget.
#6.2
6.3 Dannelse Vi ønsker at opdrage børn, der kan begå sig i mange forskellige sammenhænge.

Vi ønsker at opdrage børn, der kan begå sig i mange forskellige sammenhænge.

De skal gradvist lære:

  • god bordskik
  • at hilse
  • at føre en samtale
  • at lytte
  • at være høflige
  • at være gæster
  • at være værter
  • at kunne tale med voksne
  • at kunne tale med børn
  • at udvise respekt uanset social status
  • at kunne håndtere både formelle og uformelle situationer
#6.3
Del 7

Vores værdier

Det, vi gerne vil have, at børnene tager med sig, længe efter de har glemt reglerne.

7.1 Egenskaber og dyder Vi ønsker især at udvikle følgende egenskaber. Flere af dem er klassiske dyder, og det er helt legitimt at…

Vi ønsker især at udvikle følgende egenskaber. Flere af dem er klassiske dyder, og det er helt legitimt at ønske, at børnene lærer dem.

Integritet

At gøre det rigtige, også når ingen ser det.

Ærlighed

At sige sandheden, også når den er svær.

Ansvar

At tage ansvar for egne handlinger.

Selvdisciplin

At kunne gøre det nødvendige, selv når man ikke har lyst.

Pålidelighed og ordholdenhed

At andre kan regne med ens ord.

Punktlighed

At komme til tiden, fordi andres tid også er noget værd.

Respekt

At behandle andre mennesker ordentligt, uanset hvem de er.

Høflighed og dannelse

At forstå, at god opførsel gør livet bedre for alle.

Mod

At turde gøre det rigtige, selv når andre gør noget andet.

Beskedenhed

At være stolt uden at have behov for at være bedre end andre.

Mådehold

At kunne sige nej til sig selv.

Taknemmelighed

At sætte pris på det, man har.

Empati

At forsøge at forstå, hvordan andre mennesker har det.

Loyalitet

At stå ved mennesker, man holder af.

Arbejdsomhed

At gøre sig umage.

Udholdenhed

At fortsætte, når noget er svært.

Selvstændighed

At kunne klare mere og mere selv.

Omsorg

At lægge mærke til, når andre har brug for hjælp.

Gæstfrihed

At få andre til at føle sig velkomne.

Om disciplin

Disciplin skal altid have et formål:

Disciplin skal gøre barnet mere selvstændigt, ikke mere underdanigt.

#7.1
7.2 Familiens vigtigste sætninger Disse sætninger kan bruges igen og igen:

Disse sætninger kan bruges igen og igen:

"Det er dit ansvar."

"Du må gerne være uenig. Du skal stadig følge aftalen."

"Prøv selv først."

"Hvis du er i tvivl, så spørg."

"Du behøver ikke have lyst til det for at gøre det."

"Du har lavet en fejl. Lad os få den rettet."

"Det vigtigste er, at du fortæller sandheden."

"Frihed følger ansvar."

"I vores familie hjælper vi hinanden."

"Hvordan kan du gøre det godt igen?"

"Hvad tror du selv er det rigtige at gøre?"

"Jeg har hørt dit argument. Beslutningen er stadig den samme."

#7.2
7.3 Den overordnede målsætning Målet med hele håndbogen er ikke lydige børn.

Målet med hele håndbogen er ikke lydige børn.

Målet er børn, der gradvist bliver voksne mennesker, som:

  • kan klare sig selv
  • kan tage ansvar
  • kan arbejde hårdt
  • kan være høflige
  • kan begå sig socialt
  • kan tænke selv
  • kan sige fra
  • kan tage imod kritik
  • kan indrømme fejl
  • kan sige undskyld
  • kan holde deres ord
  • kan passe på andre
  • kan passe på sig selv
  • kan håndtere frihed
  • kan træffe gode beslutninger uden konstant overvågning

Den ultimative succes er derfor ikke, at børnene følger reglerne, når forældrene er hjemme.

Den ultimative succes er:

At børnene en dag gør det rigtige helt af sig selv.

#7.3